Quinoa

105,00 DKK480,00 DKK

Quinoa frø er meget proteinrige og er lækre at bruge kogte i salater og som erstatning for couscous og ris, men kan også spires og dermed bruges til salat. Frøene kan være hvide, røde og sorte. Quinoamel kan bruges til al slags bagværk. Det kan være lidt bittert i smagen, men kombineret med andre typer mel, er det velegnet til brød

Ryd
Varenummer: N/A Kategorier: , Product ID: 2985

Beskrivelse

Quinoa frø kommer fra Sydamerikas højland. Det dyrkes i 2-3000 meters højde og er rig på mange af de næringsstoffer, vi har brug for.

Vores quinoa mel er fuldkornsmel, der er fremstillet af afskallet Quinoa fra Bolivia. Melet er formalet på en ren glutenfri mølle, for at undgå rester af glutenholdig mel i produktet.

 

Udseende

Quinoa (Chenopodium quinoa), tilhører Amarantfamilien i lighed med vore hjemlige Mælde, Gåsefod, Spinat, Bede m.fl., og planten ligner vores velkendte ukrudtsplante, Svine-Mælde. Quinoa er en tokimbladet plante i modsætning til kornarter som spelt, havre og rug. De små frø sidder i store klaser på planten, som under gunstige forhold, kan blive mandshøje. Når frøene modner, ændrer planten farve til gule, røde, orange og lilla nuancer.

Historie

Quinoa er tæt beslægtet med en anden sydamerikansk afgrøde Canihua, også kaldet baby-quinoa. Quinoa, som nogle kalder for fremtidens superkorn eller ”indianerkorn”, er frø, som kommer fra Sydamerikas højland. Navnet udtales ”kinwa” eller ”ki’noa”. Planten er en meget vigtig afgrøde, specielt i Peru og Bolivia, og har været dyrket gennem de sidste 6000 år i 2000-3000 meters højde. De gamle Inkaer i Sydamerika betragtede quinoa som et helligt korn.

Anvendelse

Quinoafrøene er lækre at bruge kogte i salater og som erstatning for couscous og ris, men kan også spires og dermed bruges til salat. Frøene kan være hvide, røde og sorte. Quinoamel kan bruges til al slags bagværk. Det kan være lidt bittert i smagen, men kombineret med andre typer mel, er det velegnet.

Næringsindhold

Quinoa er fra naturens side glutenfri, frøene er nemme at fordøje, og er rige på mange næringsstoffer. Frøene har nemlig et højt proteinindhold og tilmed protein af en meget høj kvalitet. Samtidig har de en perfekt sammensætning af alle essentielle aminosyrer og fedtsyrer, mange fibre og antioxidanter, mineraler, kalium, zink, magnesium, kalk, kobber og mangan. Quinoa er rig på A-, B- og E-vitamin, og er et kulhydrat med lavt glykæmisk indeks.

Dyrkning i Danmark

Selv om quinoa normalt gror i 2000-3000 meters højde, indgår den som afgrøde i Projekt Glutenfri Økologi’s forsøg på at starte en bæredygtig, dansk produktion. Dyrkningen sker bl.a. på Livø i Limfjorden på Naturstyrelsens økologiske demonstrationslandbrug. Her er det meningen, at de glutenfrie afgrøder skal indgå i et helt glutenfrit sædskifte, dvs. de dyrkes på marker, hvor der aldrig dyrkes korn med gluten.

Opskrifter med quinoa

I “Brød uden gluten”

Yderligere information

Vægt1000 g
Variant

Fuldkorn, Hel korn

Vægt

1 kg, 4,5 kg

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Quinoa”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *