Boghvede

30,00 DKK276,00 DKK

Boghvede har et højt indhold af aminosyren lysin og indeholder meget organisk bundet kalcium, jern, kalium, magnesium, kisel og fluor.

Ryd
Varenummer: N/A Kategori: Tag: Product ID: 3004

Beskrivelse

Afskallede boghvedekerner. Boghvede er fra naturens side glutenfri, og den er let fordøjelig. Boghvede har et højt indhold af aminosyren lysin og indeholder meget organisk bundet kalcium, jern, kalium, magnesium, kisel og fluor.

Udseende

Boghvede (Fagopyrum esculentum) er en 30-60 cm opretstående to-kimbladet plante med hjerte-pileformede blade, der hører under Pileurtfamilien. Boghvede er en et-årig og meget nøjsom plante med hvide til rosa blomster i halvskærme. Den har navn efter frøenes facon, som minder om bøgens frugter, bog, og den kan dyrkes ligesom hvede – deraf boghvede. Det er dog ikke nogen hvedesort, men et frø.

Historie

Boghvede stammer fra tempereret Centralasien og har været dyrket i Kina i mere end 1000 år. Herfra er den udbredt til Østeuropa og Middelhavsområdet. Den blev bragt til Nordeuropa i Middelalderen, og ifølge danske optegnelser fra 1500-tallet, skal der betales tiende af den, hvilket er et tegn på, at den har været almindeligt udbredt i dele af landet på det tidspunkt.

Anvendelse

Boghvede kan anvendes hele som kogte kerner i grød eller som alternativ til ris. De kan også ristes og bruges i mysli eller brød. Formalede som gryn eller mel kan de bruges i grød og brød. Boghvede kan ligeledes spires og tørres og derefter bruges til mysli, kager, brød eller i salater.

Næringsindhold

Boghvede er fra naturens side glutenfri, og den er let fordøjelig. Boghvede har et højt indhold af aminosyren lysin og indeholder meget organisk bundet kalcium, jern, kalium, magnesium, kisel og fluor. Dog er der nogle mennesker, som er allergiske overfor farvestoffet fagopyrin, som findes i boghveden og derfor kan de reagere på den.

Dyrkning i Danmark

Boghvede er en meget nøjsom plante, som kan vokse på tørre og næringsfattige jorder, hvorfor den i

Danmark mest har været dyrket i Sønderjylland og på Fyn på jorder, som ikke var velegnede til

kornafgrøder. Boghvede indgår i stor omfang i Projekt Glutenfri Økologi’s forsøg på at starte en bæredygtig, dansk produktion. Kina og Rusland er i dag verdens største producenter af boghvede.

Opskrifter med boghvede

Findes bl.a. i Brød uden gluten

Yderligere information

Vægt1000 g
Variant

Flager, Fuldkorn, Hel korn, Knækket

Vægt

1 kg, 3,5 kg, 4,5 kg, 500 g

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Boghvede”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *